Facebook

Vi understøtter følgende
af FN's Verdensmål:

Bedre sanitet Bæredygtigt energieffektivitet Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer Forebygge klimaforandringer og deres konsekvenser heriblandt skybrudssikring Vi er en partnerplatform, som kobler producenter af bæredygtige bygningsløsninger med håndværkere, kommuner, energi- og forsyningsselskaber og ikke mindst bankerne - fordi vi KUN KAN GØRE DET SAMMEN!
x
Vi anvender cookies for at indsamle statistik og forbedre siden. Du accepterer brugen af cookies ved at lukke boksen. Få mere info her. Det er okay med mig

Er du blevet inspireret?

BOOK DIN BOLIGHJÆLP

Få hjælp til en grøn og sund ombygning med BetterHome

BetterHome er en håndsrækning, uden beregning, til dig, der ønsker at få en grøn og sund bolig. Initiativet er sat i verden af Danfoss, Grundfos og Rockwool, for at sætte gang i markedet for grøn boligrenovering. BetterHome tilbyder for eksempel rådgivning, tilbudstjek og hjælp til at finde gode håndværkere til din renovering.


De fleste boligejere kender situationen, hvor man overvejer, om det er ved at være tid til at investere i nye vinduer, nyt tag, hulmursisolering eller noget helt fjerde. For de af os, der ikke selv er håndværkere eller bygningsingeniører, kan det være rart at have en erfaren og uvildig rådgiver med, der kan guide os trygt igennem den jungle, som en boligrenovering kan være. Dén service findes faktisk og koster ingenting – den hedder BetterHome og er et tilbud, der gælder alle – uanset om du bor i hus eller lejlighed.

Din sparringspartner
BetterHome blev grundlagt i 2014 af Grundfos, Danfoss og Rockwool, og hjælpen er helt uden beregning, da partnerne har et fælles ønske om at kickstarte grøn boligrenovering i Danmark.
Niels Kåre Bruun er administrerende direktør i BetterHome, og formålet er, ifølge ham, at hjælpe alle danskere med at få en grøn og sund bolig.

»Vi kalder os både for byggepsykologer og byggecoaches, for det handler om at omsætte drømme til virkelighed. Vores rolle er at være med på sidelinjen fra den første tanke, til det endelige projekt står færdigt. Vi kan hjælpe med blandt andet rådgivning, koordinering af håndværkere og gennemgang af tilbud, og det er helt og aldeles gratis for både kunden og håndværkerne, da vi er finansieret af vores bagland,« siger han

Reducér din CO2-udledning
Regeringen har lavet en målsætning om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent inden 2030. I dag opvarmes omkring 350.000 enfamiliehuse med naturgasfyr og 250.000 med oliefyr. En analyse foretaget af Dansk Byggeri viser, at hvis alle går over til varmepumper eller fjernvarme, vil det kunne reducere CO2-udledningen med 640.000 ton hvert år. En reduktion, der svarer til den mængde CO2 en kvart million personbiler udleder om året. Det vil, ifølge Niels Kåre Bruun, være et vigtig skridt i retning af at nå regeringens målsætning om at reducere Danmarks CO2-udledning.
"BetterHome hjælper med at nå de 70% CO2 reduktion ved at spare på energien i boligerne og reducere omkostningerne til nye grønne varmekilder, som skal erstatte gas, olie og træ"

Niels Kåre Bruun

En grøn renovering – både inde og ude
Der er mange gode grunde til at renovere din bolig; du kan få et bedre indeklima, du kan spare penge på varme og el – og du kan også være med til at bidrage til et mere klimarigtigt samfund.

»Med en grøn renovering af boligen kan man ikke mindst sørge for, at ens bolig holder sin værdi – eller ligefrem stiger i værdi. Vi er vant til at sende bilen til service en gang eller to om året, men ens bolig er jo en meget større og vigtigere investering og bør også løbende have en form for service eller renovering,« siger Niels Kåre Bruun.

Sådan gør du
Hvis du har brug for en hånd fra BetterHome, skal du blot kontakte os her på siden. Herefter følger en telefonsamtale på typisk 10-30 minutter, hvor en projektvejleder hjælper med at få omdannet dine egne tanker, ideer og eventuelle tilbud til en konkret plan.

»Der er ikke nogen nedre grænse, men de fleste af vores projekter ligger i området fra 100.000 kroner og op til flere millioner. Der er mange totalrenoveringer, hvor vi kan gennemtænke hele boligen, men vi hjælper med næsten alle varianter af forløb”, siger Niels Kåre Bruun.

Andre Artikler